oknielsen

Velkommen til min hjemmeside

Jeg hedder Ole Kjær Nielsen, og er en glad gammel dreng på den gode side af de 80 år, og stadig med lyst til livet og for øvrigt ikke fortryder en "dyt".

Siden er under konstruktion.

Guldbryllupsbillede taget ved festen den 22. juni 2013 på Restaurant Royal, Aabenraa.

Min pragtfulde guldbryllupsbrud Ingelise og jeg nåeder at nyde ægteskabet i 56 år. Hun døde den 14. juni 2019. Savnet, men aldrig glemt.

Familiefoto. På billedet ses det jeg kalder: "Hele banden". Der mangler Frederik, Anton og Sofia, (vores oldebørn), som på daværende tidspunkt endnu ikke var produceret. .

Familiefoto. Fra venstre er det mormor Ingelise, barnebarn Kia, Birgitte (mor til Kia og Jonas) Charlotte og Martin, far Jes, herefter Jan med sønnen Jonas.

De to som står og peger fingre af dem alle er Maria datter af Charlotte og Jes samt ham der sammen med Ingelise er skyld i det hele: Morfar Ole.

Hærhjemmeværnets
frivillige soldater er særlig uddannet i at støtte Forsvaret, Politiet og Beredskabet i deres opgaveløsning på land, både i Danmark og i udlandet.

Alle medlemmer af Hærhjemmeværnet har gennemgået en militær grunduddannelse på linje med Hærens basisuddannelse. Opgaverne spænder lige fra trafikregulering og bevogtning, til sikring af danske samfundsvigtige virksomheder. Hærhjemmeværnet støtter også Forsvaret i forbindelse med uddannelse af værnepligtige og soldater, som skal udsendes til internationale opgaver.

I de seneste år har Hærhjemmeværnet været på internationale missioner sammen med Forsvaret, eksempelvis i Afghanistan og Kosovo.

I 1977 blev jeg, på opfordring af en god ven, medlem af Hjemmeværnet .

I 1981 blev jeg udnævnt kompagnichef og tillagt graden kaptajn. Den 4. maj 1988 blev jeg indstillet til at modtage Hjemmeværnets fortjentstegn.

I år 2025 har jeg været medlem i 48 år.

Siden er under konstruktion.

Jydsk Dragon Regiment Holstebro.

Den 2. november 1961 blev jeg indkaldt til Jydsk Dragonregiment i Holstebro, hvor jeg skulle aftjene min værnepligt, som på daværende tidspunkt krævede 16 måneders tjeneste.

Velkomst i aulaen ved eskadronchef kaptajnløjtnant Mårup.

På vej til monderings-udlevering ved depotet.

Så fik vi udleveret nyt tøj.

Sergent O. K. Nielseen 1963.

Datidens pansrede mandskabsvogn, også kaldet "Mosegrisen".

Efter fire måneder i rekrudtskolen med dertil indlagte "røvture", blev jeg overført til elevdelingen, hvor vi i to måneder forberedte os på at komme på sergentskole i Næstved (Pansertroppernes Befalingsmandsskole), som på daværende tidspunkt uddannede korporale, sergenter og løjtnanter.

Efter 6 måneder, fra den 1. maj til 30. oktober, blev jeg uddannet og udnævt til sergent.

Min og mine kollegers opgave blev i de næste fire måneder, at uddanne de nye indkaldte værnepligtige.

Herefter blev jeg overført til en panseskytteeskadron, hvor jeg fik udleveret en pansret mandskabsvogn, - også kaldet "Mosegrisen" samt en gruppe menige soldater som jeg blev gruppefører for.

Mosegrisen var forløberen for M113 pansret mandsakbsvogn.

Pansret mandskabsvogn

M 113.

Siden er under konstruktion.

Regimentet

havde den stor fornøjelse i mange år et Trompeterkorps. Korpset blev øvet/trænet af feltmusikinstruktør Søren Telling.

Min sergentkollega og stuekammerat Carl Åge Sørensen (Calle) slog trommer i korpset. Han spurgte om det var noget for mig. Jeg blev inviteret til en øveaften hvor Søren t Telling spurgte om jeg ville prøve at slå pauker. På det tidspunkt var jeg ikke klar ove hvad pauker var for nogle dimser. Men det lærte Telling mig ret hurtigt. Jeg havde åbenbart øre for at slå på de halve toner/rytmer.